Miss Potter – naturens kvinde

Beatrix Potter (1866-1943) er kvinden bag den kendte børnebog Historien om Peter Kanin som blev udgivet i 1902. De fleste kender hendes små nuttede dyr i mennekseklæder, men de færreste kender hendes historie.

Den pæne middelklasse

Beatrix Potter voksede op i Victoria-tidens London: Hendes far var jurist, men han arbejdede ikke meget. Familien levede af penge, som forældrene hver især havde arvet fra deres forældre. Beatrix og hendes yngre bror, Bertram blev passet og opdraget af guvernanter og barneplejersker. De så kun deres forældre om aftnerne og ved særlige lejligheder.

 

Husholdning og kvindelige sysler

I Beatrix Potters hjem blev hun ikke tilskyndet til at tilegne sig viden og færdigheder udover de, som havde med husholdning og kvindelige sysler at gøre. Beatrix havde dog gode evner og interesse for naturvidenskab. Hun hjembragte planter, fossiler og dyreskeletter, som hun malede akvareller af. Hendes farbror forsøgte at få hende ind som studerende ved Royal Botanic Gardens, Kew i Sydvest-London, men hun blev ikke optaget, da hun var en kvinde

Kvinderne ingen adgang

Beatrix havde en særlig interesse for mykologi – læren om svampe – og hun indsamlede og udførte detaljerede tegninger af mere end 270 arter. Hun fik oplæst en artikel i Linnean Society of London, men måtte ikke selv være til stede, da der kun var adgang for mænd. I 1997 fik hun imidlertid en officiel undskyldning, men da havde hun været død i 54 år, så …

Akvarel af Beatrix Potter

Succesfuld forfatter på trods

Beatrix Potter havde en stor kærlighed til dyr og natur, og dertil en god fantasi. Hun skrev illustrerede breve med små historier, og i 1901 sendte hun sin første børnebog til seks forlag, men blev afvist af alle. Året efter forsøgte hun igen, og blev godtaget hos forlaget Frederick Warne & co. Historien om Peter Kanin var en lille bog på vers med akvareller i farvetryk. Den er blevet en af de meste berømte børnebøger nogensinde og solgt i mere en 150 millioner eksemplarer.

Illustrationer til Historien om Peter Kanin

Hjertesorg

Norman Warne, som var forlæggeren yngste søn, var den, der hovedsageligt tog sig af de bøger, som forlaget udgav for Beatrix Potter. Han var meget engageret i opgaven, og de to blev hurtigt gode venner. Med tiden voksede deres følelser for hinanden, og de blev forlovet trods modstand fra Beatrix’ forældre. Lykken varede dog kort, da Norman Warne blev alvorligt syg og døde kort efter forlovelsen. Beatrix sørgede længe over sit tab.

Fremsynet naturbeskytter

Beatrix Potters kærlighed til naturen rakte længere end til bare at lave smukke akvareller af planter og dyr. Hendes succes som forfatter af i alt 23 bøger, gjorde hende til en velhavende kvinde, og hun opkøbte land i the Lakeland District i Midt-England med henblik på naturbeskyttelse. Ved sin død i 1943 efterlod hun 14 gårde, ca. 16 km2 jord og en stor bestand af Herdwik får til en national fond.

En sej kvinde

Beatrix Potter forblev ikke enlig, men giftede sig i 1913 med advokaten William Heelis. Denne gang også uden forældrenes billigelse. Ved sin død var Beatrix kendt som en dygtig forretningskvinde, en sej landmand (m/k) og en visionær miljøforkæmper.

Her kan du læse mere om Beatrix Potter. Du kan også besøge www.peterrabbit.com, og du kan se den stjernespækkede film Miss Potter – traileren kommer her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *