“Hallo, kan jeg hjælpe dig ..?”

Marina Pisklakova-Parker er kvinden bag Ruslands første hotline for kvinder, der bliver udsat for vold i hjemmet. I begyndelsen af 1990’erne arbejdede hun som researcher for  the Russian Academy of Sciences. Som koordinator for en større undersøgelse om kvinder, blev hun opmærksom på det kæmpemæssige problem, som vold mod kvinder udgør i Rusland.

Truslerne prellede af

I 1993 grundlagde Marina Pisklakova-Parker hjælpelinjen, Center ANNA, som rådgiver voldsofre. Det første halve år, arbejdede hun helt alene. Hun modtog dødstrusler fra mænd, som opdagede, at deres koner havde ringet til hendes hjælpelinje. Engang fortalte hun en politibetjent om en kvinde, hvis mand truede med at slå hende ihjel. I stedet for at anholde manden, ringede han bare til ham og sagde: “Hvis du skal gøre det, så gør det stille …”.

Et kæmpe foretagende

Efterhånden kom der flere rådgivere til Center ANNA, og i dag råder organisationen over 40 centre spredt over hele Rusland. Udover rådgivning laver organisationen også kampagner for prævention og for at skabe opmærksomhed om kvinders rettigheder. Den tilbyder også psykologhjælp og juridisk bistand til voldsramte kvinder. Center ANNA har hjulpet mere end 100.000 kvinder ud af voldelige forhold.

Vejen er lang

Marina Pisklakova-Parker har ikke bare kæmpet for at hjælpe den enkelte kvinde, hun har også kæmpet mod et system og en kultur, som fandt det ok, at mishandle kvinder. Takket være hendes og organisationens ihærdige arbejde, er holdningerne så småt begyndt at ændre sig i Rusland, men der er lang vej endnu.

Anerkendelse

Marina Pisklakova-Parker har modtaget international anerkendelse for sin kamp for at sikre russiske kvinders sikkerhed og rettigheder. Denne opmærksomhed kan Marina Pisklakova-Parker bruge i sin aktuelle kamp mod trafficking, som er et stort internationalt problem. Mange unge russiske kvinder søger job i udlandet som fx servitricer, men ender med at blive solgt som sexslaver.

Mød Marina Pisklakova-Parker i denne lille video:

– og hvis du kan læse russisk, så er det her, du kan læse om Center ANNA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *