Kameldamen – ørkenens dronning

Her er en topsej kvinde, som jeg har været fan af i mange år. Australske Robyn Davidson (1950-) blev verdenskendt i 1977, efter hun havde vandret 3000 km gennem den australske ørken i selskab med fire kameler og en hund. Vandringen tog 8 måneder, i løbet af hvilke hun kun havde ganske få møder med andre mennesker.

En vild idé

Davidson vidste intet om kameler, da hun besluttede at gøre drømmen om en vandring gennem ørkenen til virkelighed. Med seks dollars på lommen og en hund ved sin side rejste hun til det ugæstfrie Alice Springs og startede fra scratch.

En vilje af stål

For at kunne begive sig ud i ørkenen ledsaget af kameler, var et indgående kendskab til disse dyr nødvendigt. I to år stod hun i lære hos en excentriske og uforskammede tysker, som behandlede hende elendigt. Men hverken modstand eller dårlig behandling fik hende til at opgive sin drøm

– at gå sin egen vej …

Robyn Davidsons skrev bogen “Egne Veje” om sine oplevelser. Den blev ret populær især blandt kvinder. En af grundene er måske, at hun vælger at vandre i ørkenen på eget initiativ og på egne præmisser og ikke bare følger i hælene på en mand.

Romantikker eller …?

Davidson har igennem mange år studeret nomadernes liv, og hun er kommet til den konklusion, at det er som nomader, vi udøver mindst skade på os selv, miljøet og vores medskabninger. “Man vil nok beskylde mig for at være romantiker, ” erkender hun.

Her kan du læse mere om Robyn Davidson. Hvis du fascineres af seje kvinder, så læs også “Egne Veje”, som du kan låne på biblioteket eller købe antikvarisk.

One thought on “Kameldamen – ørkenens dronning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *