En kvinde med jordforbindelse …

Inge Lehmann (1888-1994) er ikke et navn, mange genkender, og det er i sig selv utroligt, for Inge Lehmann burde være lige så berømt som fx Pythagoras, Columbus eller Galilei. Tænk, at jeg aldrig hørte om hende, mens jeg gik i skole.

Kernen er fast

I 1936 offentliggjorde Inge Lehmann en skelsættende tese. Den påstod, at der inderst i jordens flydende indre, var en lille fast kerne. Hun gjorde dermed op med den den gængse opfattelse blandt geofysikere. De mente nemlig, at jordens indre var flydende helt igennem.  Opdagelsen var baseret på målinger observeret i forbindelse med et jordskælv i New Zealand i 1929. Continue reading

Er kvinder synlige nok?

Kvindelige forbilleder. Inspirerende kvinder. Beundringsværdige kvinder. Banebrydende kvinder. Er kvinder synlige nok? Hvilken betydning har det, at de er eller ikke er? Hvilke kvindelige forbilleder og inspiratorer har små piger i dag?

Disse spørgemål vil lektor ved Roskilde Universitet, Rikke Andreassen reflektere over i dette interview. Lyt med:

[audio:http://kanonkvinder.mediajungle.dk/files/2012/05/Interview-med-Rikke-Anderassen.mp3|titles=Interview med Rikke Anderassen]

Rikke Andreassen - foto: Vibeke Bertelsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere om Rikke Andreassen

– wow, for en videnskabskvinde

At man for mindre end 100 år siden stadig mente, at kvinder ikke egnede sig at studere på universitetet, kan være svært at forstå, når man støder på en kvinde som Marie Skłodowska-Curie ( (1867-1934).

Et kvikt barn

Allerede fra Marie var helt lille, stod det klart, at hun var kvikkere end gennemsnittet. Da hun som 4-årig lærte at læse af sin ældre søster, Bronya, gik der ikke lang tid, før hun læste bedre end søsteren. Continue reading

En sand sandmester

Egentlig bryder jeg mig slet ikke om talentshows, men af og til er de nu alligevel med til at gøre verden opmærksom på uopdagede talenter. Kseniya Simonova (1985-) er en ukrainsk kunstner, som blev vinder af konkurrencen Ukraine’s Got Talent i 2009. Se her, hvordan hun laver tegneserie live i vulkansk sand:

Her kan du læse mere om Kseniya Simonova

– hujedamej for en dame

En kvinde som Astrid Lindgren (1907-2002) kommer man ikke udenom, når man laver en kanon over vigtige kvinder. Det er meget få børn i vores del af verden, der ikke møder hendes fantastiske børnelitteratur, og der er meget få voksne, som ikke kan holde ud at læse højt fra hendes bøger.

Ikke bange for at stå alene

Astrid Lindgren har gennem hele sit liv ikke villet tækkes hverken mennesker eller konventioner. Som 18-årig blev hun gravid med redaktøren på den avis, hvor hun var i lære som journalist. Han ville gifte sig med hende, men hun afslog og tog til København for at føde barnet, da man her ikke skulle oplyse, hvem faren var. Continue reading

Når humor forveksles med erotik

Du skal nu møde Ursula Martinez (1966-). Måske har du allerede set hendes trylleshow “Hanky Panky”, for alene på You Tube er det set mere end 500.000 gange. Ursula Martinez er en engelsk-spansk forfatter, performer og kult-kabaret-diva. Men lad os lige se hendes fantastiske show:

Lumre kommentarer

Matinez har optrådt live med “Hanky Panky” i mere end 10 år. Hvis hun havde ønsket det, kunne hun have offentliggjort showet på sin egen hjemmeside, men hun mente det skulle opleves live. Imidlertid blev en piratoptagelse offentliggjort på nettet i 2007, og på kort tid, fik den tonsvis af hits. Det samme fik hendes mailbox, hvor e-mails fra folk, der havde set showet, strømmede ind. Mange var helt ok, men en del havde et lummert indhold fx billeder af mænd med erigerede penisser.

I næste klip kan du se et interview med Ursula Martinez, hvor hun fortæller om sine egne tanker om showet og om hvordan det opleves, når ens værk bliver taget ud af den kontekst, man havde tænkt den ind i, og humor pludselig forveksles med erotik.

Det handler ikke om kvoter, men om børn …

Ifølge professor Nina Smith, som igennem flere år har forsket i kvinders karriere, giver det ikke mening at indføre kvindekvoter i bestyrelserne. Hun mener, der er hold i påstanden om, at kvinder ikke er kvalificerede til disse stillinger. Ikke fordi kvinder er for dumme, men fordi de ikke får de samme muligheder som mænd for at kvalificere sig.

Foto: miweme

Ingen topposter til barselskvinder

Hvis man tror, at barsel ikke længere er et problem for kvinder, må man tro om igen. Arbejdsgiverne har godt nok accepteret den lange barsel, men når det kommer til forfremmelser, holder de igen. Dermed er vejen til de indflydelsesrige poster lukket for de fleste kvinder. Continue reading

Kameldamen – ørkenens dronning

Her er en topsej kvinde, som jeg har været fan af i mange år. Australske Robyn Davidson (1950-) blev verdenskendt i 1977, efter hun havde vandret 3000 km gennem den australske ørken i selskab med fire kameler og en hund. Vandringen tog 8 måneder, i løbet af hvilke hun kun havde ganske få møder med andre mennesker. Continue reading