Kønskvotering eller ej

Historien om mændenes modstand mod kvindefrigørelsen er måske mere interessant end selve frigørelsen.” Sådan sagde den engelske forfatter, Virginia Woolf. Hun blev født 36 år før, de engelske kvinder fik stemmeret i 1918. Tre år efter de danske kvinder.

Debatten ruller stadig

I dagens Danmark diskuteres det livligt, om vi skal have kønskvotering, så kønnene er ligeligt repræsenteret i fx bestyrelser. Regeringspartierne har været for, men virker efterhånden knap så sikre. Er det ikke mest fordi, erhvervslivet synes, det er træls, at de ikke bare må bestemme selv?

Ja eller nej til kvoter

Men hvorfor skal erhvervslivet selv bestemme? Fordi det er dem, der holder hjulene i sving? Fordi de er repræsenteret af de klogeste hjerner? Jeg tror, jeg vil svare nej. Erhvervslivet er bygget på mænds tankegang. Derfor er mænd måske også bedst til at begå sig i det, men der findes jo andre måder at tænke på.

 

 

 

 

 

 

Gro har en pointe

”Kvinder udgør halvdelen af en befolkning. Derfor bør de også udgøre halvdelen af en regering,” siger Norges første kvindelige statsminister, Gro Harlem Brundtland. Så kunne man også sige, at kvinder burde udgøre halvdelen af bestyrelser og andre indflydelsesrige instanser.

so what?

Samfundet er grundlagt på mænds idéer og præmisser. Der vil sandsynligvis gå mange irriterede mænd omkring, hvis kønsfordelingen skal være fifty-fifty – so what? Der har gået langt flere irriterede og frustrerede kvinder rundt gennem historien.

Udvikling er nødvendig

Jeg kan godt se, at kønskvotering kan virke lidt stift, når der nu sidder en masse arbejdslystne mænd med innovative initiativer og gerne vil til, men set i et større perspektiv, er de ikke særlig interessante i sig selv. Det interessante er udvikling. Hvis vores formødre ikke havde insisteret på stemmeret trods massiv modstand, hvor havde vi så være i dag?

Ny tankegang

Jeg synes ikke, det går så godt for vores samfund i øjeblikket. Råbet om – vækst – vækst – vækst lyder som bonden, der pisker sin gamle trætte hest. Måske kunne mere kvindelig indflydelse tilføje vores samfund nye værdier og metoder. Man kan jo nu engang ikke løse problemer med den samme tankegang, som skabte dem.

3 thoughts on “Kønskvotering eller ej

  1. Syns den er svær med kønskvoteringer, for de kvinder vi har i politik gisper åzze efter vækst – måske lige på nær dem i Ø. Tror dog alligevel kvoteringer ville være godt i en periode, bare for at få brudt de gamle elefanters netværk og kultur – men jeg tror mere det handler om et holdningsskift fra vækst-vækst-vækst til balance og stop for bankers magt og de financielle terrorister.

    • Jeg har det også blandet med kønskvotering. Men jeg hælder nu alligevel mest til at være tilhænger af kvoter for at hjælpe udviklingen i gang.

      Når snakken falder på kønssammensætningen i bestyrelser fremhæves gang det på gang, at der er så lille en gruppe af kvinder i Danmark med topledelses-/CEO-erfaring. Og det derfor slet ikke kan lade sig gøre at opnå en mere ligelig kønsfordeling i danske bestyrelser.

      Men består en optimal bestyrelse da af otte cand.polit’er i 50’erne, der er bosat nord for København. Det tror jeg ikke nødvendigvis.

      Jeg mener at det må være en fordel, at mange kompetencer er repræsenteret i en bestyrelse. Dvs. topleder-erfaring på lige fod med f.eks. erfaringer inden for jura, personaleledelse, kommunikation, økonomi, politik, psykologi mv. Og medlemmer fra forskellige aldersgrupper, køn, kulturer mv. Naturligvis også sammensat ud fra den enkelte virksomheds kontekst og behov.

  2. – ja, og når man vil have en bestemt type personer (fx en mandlig cand.polit i 50’erne), er det fordi man må have en forventning om et bestemt resultat. Jeg synes, det kunne være rigtig spændende at se, hvilke resultater der ville komme , hvis andre end de sædvanlige fik tøjlerne …hyp, hyp!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *