– en smuk og dejlig kvinde, der sparker røv …

Foto: Milla Mølgaard

Det er mig fuldstændig ubegribeligt, at Anne Linnet (1953-) ikke har fået en central plads i Kulturministeriets kulturkanon. Hun er sluppet igennem nåleøjet med én sang. Hittet Smuk og dejlig fra 1974 er knebet ind mellem 11 andre såkaldte evergreens fx Er du dus med himlens fugle, To lys på et bord og Så længe jeg lever.

En kanon kvinde

Jeg mener, at Anne Linnet er fuldt på højde med fx Kim Larsen, Gasolin, Kliche og C.V. Jørgensen, som er nydeligt placeret i kulturkanonen. Som kunstner har hun været eksperimenterende, banebrydende og nyskabende, og så har hun leveret hit efter hit i hen ved 40 år. Anne Linnet burde have været nævnt side om side med ovenstående herre – først og fremmest, fordi hun i kraft af sin karriere har fortjent det, men sandelig også fordi vi som kvinder har krav på at være rigt repræsenteret i en kanon, der er udgivet af vores kulturministerium, fandenfisme!  Continue reading

– en herlig heks

I anledning af den just overståede Sankt Hans, skal denne uge stå i heksens tegn. Danni Druehyld er sandsynligvis den mest kendte erklærede heks i Danmark.Hendes alder taler hun ikke om, men hun er nok født omkring 1950. Hendes far ønskede sig en dreng og iklædte hende uden tøven et drengenavn.

Fra husalf til heks

Danni Druehyld blev oprindeligt uddannet indenfor husholdning og arbejdede som herskabstjener. Siden skiftede hun dog spor og uddannede sig som pædagog og heler, men lever i dag som heks på fuld tid. Continue reading

Miss Potter – naturens kvinde

Beatrix Potter (1866-1943) er kvinden bag den kendte børnebog Historien om Peter Kanin som blev udgivet i 1902. De fleste kender hendes små nuttede dyr i mennekseklæder, men de færreste kender hendes historie.

Den pæne middelklasse

Beatrix Potter voksede op i Victoria-tidens London: Hendes far var jurist, men han arbejdede ikke meget. Familien levede af penge, som forældrene hver især havde arvet fra deres forældre. Beatrix og hendes yngre bror, Bertram blev passet og opdraget af guvernanter og barneplejersker. De så kun deres forældre om aftnerne og ved særlige lejligheder. Continue reading

“Hallo, kan jeg hjælpe dig ..?”

Marina Pisklakova-Parker er kvinden bag Ruslands første hotline for kvinder, der bliver udsat for vold i hjemmet. I begyndelsen af 1990’erne arbejdede hun som researcher for  the Russian Academy of Sciences. Som koordinator for en større undersøgelse om kvinder, blev hun opmærksom på det kæmpemæssige problem, som vold mod kvinder udgør i Rusland.

Truslerne prellede af

I 1993 grundlagde Marina Pisklakova-Parker hjælpelinjen, Center ANNA, som rådgiver voldsofre. Det første halve år, arbejdede hun helt alene. Hun modtog dødstrusler fra mænd, som opdagede, at deres koner havde ringet til hendes hjælpelinje. Engang fortalte hun en politibetjent om en kvinde, hvis mand truede med at slå hende ihjel. I stedet for at anholde manden, ringede han bare til ham og sagde: “Hvis du skal gøre det, så gør det stille …”. Continue reading

En kvinde med jordforbindelse …

Inge Lehmann (1888-1994) er ikke et navn, mange genkender, og det er i sig selv utroligt, for Inge Lehmann burde være lige så berømt som fx Pythagoras, Columbus eller Galilei. Tænk, at jeg aldrig hørte om hende, mens jeg gik i skole.

Kernen er fast

I 1936 offentliggjorde Inge Lehmann en skelsættende tese. Den påstod, at der inderst i jordens flydende indre, var en lille fast kerne. Hun gjorde dermed op med den den gængse opfattelse blandt geofysikere. De mente nemlig, at jordens indre var flydende helt igennem.  Opdagelsen var baseret på målinger observeret i forbindelse med et jordskælv i New Zealand i 1929. Continue reading

Er kvinder synlige nok?

Kvindelige forbilleder. Inspirerende kvinder. Beundringsværdige kvinder. Banebrydende kvinder. Er kvinder synlige nok? Hvilken betydning har det, at de er eller ikke er? Hvilke kvindelige forbilleder og inspiratorer har små piger i dag?

Disse spørgemål vil lektor ved Roskilde Universitet, Rikke Andreassen reflektere over i dette interview. Lyt med:

[audio:http://kanonkvinder.mediajungle.dk/files/2012/05/Interview-med-Rikke-Anderassen.mp3|titles=Interview med Rikke Anderassen]

Rikke Andreassen - foto: Vibeke Bertelsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs mere om Rikke Andreassen

– wow, for en videnskabskvinde

At man for mindre end 100 år siden stadig mente, at kvinder ikke egnede sig at studere på universitetet, kan være svært at forstå, når man støder på en kvinde som Marie Skłodowska-Curie ( (1867-1934).

Et kvikt barn

Allerede fra Marie var helt lille, stod det klart, at hun var kvikkere end gennemsnittet. Da hun som 4-årig lærte at læse af sin ældre søster, Bronya, gik der ikke lang tid, før hun læste bedre end søsteren. Continue reading

En sand sandmester

Egentlig bryder jeg mig slet ikke om talentshows, men af og til er de nu alligevel med til at gøre verden opmærksom på uopdagede talenter. Kseniya Simonova (1985-) er en ukrainsk kunstner, som blev vinder af konkurrencen Ukraine’s Got Talent i 2009. Se her, hvordan hun laver tegneserie live i vulkansk sand:

Her kan du læse mere om Kseniya Simonova

– hujedamej for en dame

En kvinde som Astrid Lindgren (1907-2002) kommer man ikke udenom, når man laver en kanon over vigtige kvinder. Det er meget få børn i vores del af verden, der ikke møder hendes fantastiske børnelitteratur, og der er meget få voksne, som ikke kan holde ud at læse højt fra hendes bøger.

Ikke bange for at stå alene

Astrid Lindgren har gennem hele sit liv ikke villet tækkes hverken mennesker eller konventioner. Som 18-årig blev hun gravid med redaktøren på den avis, hvor hun var i lære som journalist. Han ville gifte sig med hende, men hun afslog og tog til København for at føde barnet, da man her ikke skulle oplyse, hvem faren var. Continue reading

Når humor forveksles med erotik

Du skal nu møde Ursula Martinez (1966-). Måske har du allerede set hendes trylleshow “Hanky Panky”, for alene på You Tube er det set mere end 500.000 gange. Ursula Martinez er en engelsk-spansk forfatter, performer og kult-kabaret-diva. Men lad os lige se hendes fantastiske show:

Lumre kommentarer

Matinez har optrådt live med “Hanky Panky” i mere end 10 år. Hvis hun havde ønsket det, kunne hun have offentliggjort showet på sin egen hjemmeside, men hun mente det skulle opleves live. Imidlertid blev en piratoptagelse offentliggjort på nettet i 2007, og på kort tid, fik den tonsvis af hits. Det samme fik hendes mailbox, hvor e-mails fra folk, der havde set showet, strømmede ind. Mange var helt ok, men en del havde et lummert indhold fx billeder af mænd med erigerede penisser.

I næste klip kan du se et interview med Ursula Martinez, hvor hun fortæller om sine egne tanker om showet og om hvordan det opleves, når ens værk bliver taget ud af den kontekst, man havde tænkt den ind i, og humor pludselig forveksles med erotik.